Fra art nouveau til art deco – sådan prægede stilarterne den dekorative kunst
Fra art nouveau til art deco – sådan prægede stilarterne den dekorative kunst
Fra de organiske linjer og blomstrende former i art nouveau til de geometriske mønstre og luksuriøse materialer i art deco – de to stilarter markerer et dramatisk skift i den dekorative kunsts udvikling i begyndelsen af det 20. århundrede. Begge udsprang af ønsket om at forene kunst og håndværk, men de udtrykte vidt forskellige idealer: naturens poesi på den ene side og modernitetens maskinæstetik på den anden.
Art nouveau – naturens linjer og håndværkets ideal
Art nouveau opstod omkring 1890 som en reaktion mod industrialiseringens masseproduktion og historiske efterligninger. Kunstnere og designere ønskede at skabe en ny stil, der var tidssvarende og inspireret af naturens former.
I arkitektur, møbeldesign og kunsthåndværk kom det til udtryk gennem slyngede linjer, blomsterornamentik og asymmetriske kompositioner. Materialer som glas, smedejern og træ blev bearbejdet med stor håndværksmæssig finesse.
Navne som Hector Guimard, der designede de ikoniske parisiske metroindgange, og Louis Comfort Tiffany, kendt for sine farvestrålende glaslamper, blev symboler på stilen. I Danmark fandt art nouveau udtryk i den såkaldte skønvirke-bevægelse, hvor kunstnere som Thorvald Bindesbøll og Georg Jensen forenede kunst og brugskunst i en nordisk fortolkning.
Fra natur til geometri – overgangen til art deco
Efter Første Verdenskrig ændrede stemningen sig. Verden søgte fremad, og optimismen blev knyttet til teknologi, fart og modernitet. Art nouveau’s organiske former blev afløst af art deco’s stramme linjer og geometriske mønstre.
Art deco, der fik sit navn fra verdensudstillingen i Paris i 1925 (Exposition Internationale des Arts Décoratifs et Industriels Modernes), hyldede det moderne liv. Her blev maskinen og storbyen symboler på fremskridt, og designet afspejlede en ny selvtillid.
Materialerne var luksuriøse – elfenben, krom, lakeret træ og spejlglas – men udtrykket var mere kontrolleret og symmetrisk. Hvor art nouveau søgte det håndlavede og unikke, omfavnede art deco den industrielle æstetik og masseproduktionens muligheder.
Læs også:
Art deco’s glansperiode – glamour og modernitet
I 1920’erne og 1930’erne blev art deco synonym med elegance og kosmopolitisk livsstil. Stilen prægede alt fra bygninger og møbler til mode, smykker og filmplakater.
I arkitekturen ses den i Chrysler Building i New York, hvor skinnende metal og trappede former skaber et monument over modernitetens æra. I interiør og møbeldesign blev art deco kendetegnet ved kontraster mellem mørke træsorter, blanke overflader og geometriske indlæg.
Også i Danmark satte stilen spor – blandt andet i funktionalistisk arkitektur og i designere som Kay Bojesen og Finn Juhl, der videreførte art deco’s sans for form og proportion i en mere nordisk, enkel retning.
To stilarter – to verdenssyn
Selvom art nouveau og art deco ofte nævnes i forlængelse af hinanden, repræsenterer de to vidt forskellige verdenssyn. Art nouveau var romantisk og naturinspireret – et forsøg på at bringe skønhed ind i hverdagen gennem håndværk og kunstnerisk helhed. Art deco var derimod urban, moderne og teknologisk – en fejring af fremskridt, luksus og international stil.
Begge stilarter satte dog varige spor i den dekorative kunst. De viste, at design ikke blot handler om funktion, men også om at udtrykke tidens drømme og idealer.
Arven i dag
I dag oplever både art nouveau og art deco en renæssance. Art nouveau’s bløde former inspirerer moderne keramik og tekstildesign, mens art deco’s grafiske mønstre og metalliske farver genopstår i boligindretning og mode.
De to stilarter minder os om, at æstetik og håndværk kan være en måde at forstå sin tid på – og at skønhed, uanset form, altid har en plads i hverdagen.
Læs også:
